Sexlegetøj for tre mio. kr. stjålet

Forsendelse forsvandt fra engroslager

Sexlegetøj og sadomasochistisk udstyr for omkring tre millioner er formentlig natten til mandag eller mandag formiddag stjålet fra en gros-virksomheden Ladies Master på Annasmindevej i Horsens, oplyser Horsens Folkeblad

Varerne var pakket ned og klar til forsendelse, da de forsvandt.

- Der er ikke tegn på indbrud i lageret, så tyveriet ser lidt mistænkeligt ud. Det skal vi nu have undersøgt nærmere, siger vicepolitikommissær Finn Kramer til avisen.