Sex-sag sender lærer hjem
Lærer fra Lisbjergskolen mistænkt for blufærdighedskrænkelse
7. sep 2011, kl. 11:45
Mere end 30 dage gammel
En lærer fra Lisbjergskolen nord for Aarhus er fritaget for tjeneste på grund af en mistanke om blufærdighedskrænkelse overfor en elev.
Østjyllands Politi efterforsker i øjeblikket sagen, der ifølge Børn og Unge-chef i Aarhus Kommune Ole Kiil Jacobsen skulle dreje sig om kontakt mellem eleven og læreren udenfor skoletiden.
Det er elevens forældre, der har indgivet politianmeldelsen, efter at deres barn havde fortalt om sin kontakt med læreren.
Skolebestyrelsen og medarbejderne på Lisbjergskolen er orienteret om anmeldelsen, ligesom relevante elever og forældre er orienteret om sagen med hjælp fra Rådgivningscentret Langenæs.