Serietyv fældet af politiet

43-årig mands bopæl var spækket med tyvekoster

Foto: Colourbox

Den 43-årige mand blev anholdt, efter at politiet tirsdag ransagede hans hjem i Aarhus-forstaden Hasle.

Under ransagningen fandt politiet blandt andet adskillige tasker, GPS'er, mobiltelefoner og bærbare computere.

Politiet skønner, at tyvekosterne stammer fra indbrud, som er blevet begået i løbet af de seneste måneder.

Den 43-årige mand fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Aarhus senere tirsdag.