Nu er der seks spor på E45: - Det er en fornøjelse, at der er plads

De store maskiner og vejarbejderne har pakket sammen og forladt E45 mellem Skanderborg S og Aarhus S

00:17

VIDEO: Seks spor er farbare på Østjyske Motorvej E45.

Tirsdag morgen blev der åbnet for de sidste tre spor i sydgående retning på Østjyske Motorvej E45.

Den 25. september var de tre spor i nordgående retning klar. Så nu er der i alt seks farbare spor.

Læs også Ekstra spor på motorvejen: Beboere frygter støj-inferno

- Det er en fornøjelse at køre på strækningen nu, hvor der er plads til den trafikmængde, der reelt er på E45, fortæller projektleder Robin Højen Madsen fra Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Hastigheden på strækningen er nu 130 km/t, og det er gået ekstra hurtigt med at få de nye ekstra spor klar. Arbejdet blev påbegyndt i begyndelsen af januar.

Her ses strækningen, som nu har seks spor.

Taber tre millioner på kø

Hos DKI Logistics i Horsens er man glade for, at de ekstra spor står klar.

- Det er jo en fornøjelse. Jeg har kørt på den selv, og det gør trafikken lettere, siger Preben Borregaard, bestyrelsesformand, DKI Logistics.

Her har man et lagerhotel på 200.000 kvadratmeter og omkring 200 lastbiler, som kommer og henter varer hver dag. Hvis de sidder i kø på motorvejen, så taber virksomheden penge.

Læs også Tresporede motorveje skaber problemer: - Folk viser ikke hensyn

- Minimum tre millioner kroner om året, og vi er egentlig en af de små fisk. Andre har langt større omkostninger, fortæller Preben Borregaard, bestyrelsesformand, DKI Logistics

Når lastbilerne får en melding om kø, så kører de af motorvejen og hen på landevejene. Selvom det går ud over de mindre byer, så er de nødt til det for at kunne komme hurtigt frem fortæller bestyrelsesformanden.

- Det er vigtigt, at vi kommer frem, men det generer dem i de små byer temmelig meget, når der kører tunge lastbiler gennem byen, fortæller Preben Borregaard.

02:31

VIDEO: Nu er motorvej E45 endelig helt klar med tre spor i begge retninger mellem Aarhus og Skanderborg. Men desværre kan bilisterne ikke finde ud af at bruge den ekstra plads. De holder ikke til højre, de blinker ikke og så overhaler de ulovligt.

Luk video

Mangler stadig belægning

Han forventer, at de seks spor får betydning mellem Skanderborg og Aarhus. Men problemer med bilkøer vil bare blive rykket andre steder hen, mener han.

- Hænderne er på vej op, men ikke helt over hovedet. Vi mangler det sidste. Men trafikken bliver så bare det mere tæt fra Skanderborg og til Horsens eller længere ned. siger Preben Borregaard.

Det er på lånt tid, at trafikanterne har de ekstra spor. Vi kommer tilbage med arbejder på motorvejen for at øge kørekomforten med et godt slidlag.

Robin Højen Madsen, projektleder, Vejdirektoratet

Strækningen er ikke helt færdig endnu, da det øverste slidlag stadig mangler. Det bliver lagt på, når asfaltsæsonen begynder igen til foråret i 2019.

- Det er på lånt tid, at trafikanterne har de ekstra spor. Vi kommer tilbage med arbejder på motorvejen for at øge kørekomforten med et godt slidlag, fortæller projektleder Robin Højen Madsen i pressemeddelelsen fra Vejdirektoratet.

Tirsdag morgen blev der åbnet for de sidste tre spor i sydgående retning på motorvejen.