To sejre fra DM-guld
Torsdag aften vandt Horsens IC over Bakken Bears i anden kamp i finaleserien i basketball
Torsdag aften skulle herrerne fra Bakken Bears forsøge at revanchere mandagens nederlag til Horsens IC.
Men det lykkedes ikke for de aarhusianske bjørne, som måtte rejse hjem fra Horsens med et nederlag på 72-79.
Horsens IC er nu foran 2-0 i kampe i finaleserien, hvor der spilles bedst af syv, mod de forsvarende danske mestre fra Bakken Bears.
Se: Horsens IC vandt første kamp
Horsens IC mangler derfor "blot" to sejre for at sikre sig DM-guldet, og dermed tyder det efterhånden på, at det vil lykkes for horsensianerne at vælte Bakken Bears af tronen.
Topscorer for Horsens IC blev Brian Fitzpatrick med 20 point, mens Maurice Acker blev noteret for 17 af slagsen for gæsterne.
Næste kamp i finaleserien spilles på mandag i Vejlby-Risskov Hallen i Aarhus, hvor Bakken Bears skal forsøge at drage fordel af hjemmebanen og bringe spænding i finalen.