Scorer elegant ordre

Tandhjulsfabrik skal levere til selveste Rolls Royce

Randers Tandhjulsfabrik har netop udvidet sin forretning med 1200 kvadratmeter ny fabrik overfor sit hovedkontor i Randers.

Det går nemlig godt for virksomheden - blandt andet er en stor ordre til selveste Rolls Royce netop kommet i hus. Virksomheden i Randers skal levere tandhjul og gearkasser til bilproducenten i en årrække frem.

Direktør Søren Fischer forventer, at væksten fortsætter og regner med en fordobling af omsætningen over de tre kommende år.