Sang "Kalinka" i politibil

Russer fængslet efter forsøg på manddrab

01:04 Luk video

En 38-årig russisk mand er mandag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i fire uger, det oplyser Østjyllands Politi.

Politiet mistænker ham for forsøg på manddrab ved at have overhældt benzin på en anden russisk mand, der nu befinder sig i livsfare.

Overfaldet skete på Peter Fabers Vej i det nordlige Aarhus kl. 16.10 i går søndag.

Gerningsmanden var så fuld, at vidner så ham synge den russiske folkemelodi "Kalinka" højlydt indefra patruljevognen, efter han var blevet anholdt.

Klik på billedet øverst og se de to øjenvidner Anders Bjerregaard og Simon Christensens beretning om den voldsomme oplevelse.  

Efter at politiet søndag eftermiddag blev kaldt ud til episoden på Peter Fabers Vej i Aarhus anholdt man i første omgang tre mænd.
Det viste sig efterfølgende, at de to af mændene ikke var skyld i, at der blev stukket ild på den 43-årige mand. 

Tværtimod var de ifølge politiet selv forurettede i sagen. Den 38-årige, der nu er fængslet, er derfor tiltalt for drabsforsøg mod hele tre mænd.