Samsø har kartoflerne - i Grenaa satser man på tang

Tangindustrien vokser i Danmark, og særligt Grenaa spiller en stor rolle

02:13

VIDEO: Her kan du se mere om tangindustrien, der særligt spirer i Grenaa.

Samsø har kartoflerne. Grenaa har tang.

Tang er på vej til at blive den nye råvare i madlavning, og det skal skabe omsætning og arbejdspladser i Grenaa.

Læs også Webdok: Han aflurede dankortkoder og slog folk ned

I disse dage er eksperter fra hele verden på Djursland, hvor Grenaa er vært. Gæsterne skal være med til at gøre området til et internationalt centrum for dyrkning og forarbejdning af tang.

- Vi bliver flere og flere mennesker, og vi har brug for flere fødevarer. Når vi kigger ud på havet, så er der et kæmpe potentiale. Vi kan dyrke tang på liner lige så langt, som øjet kan se, siger Tore Muurholm Dahl, medstifter af havbund.dk.

Men det er ikke kun i havet, at der dyrkes tang.

- Vi dyrker tang til lands for at kunne gøre det fuldt kontrolleret, og det er der noget tang, der kræver. Det, der så ligger bag det, er, at den ressource, som vi ønsker at levere skal være af den højeste kvalitet, siger Esben Christiansen, der er medstifter af Pure Algae og fra Fredensborg.

00:57

VIDEO: Grenaas tangchips tager madfestival med storm. Se video fra den 8. september om Seaman Chips fra Grenaa her.

Luk video

Nye tang-virksomheder på vej

Grenaa er ikke bare Danmarks hovedstad for tang, men i disse dage også vært for en stor tang-konference med tangentusiaster fra hele verden.

- Der er også flere og flere virksomheder herude. Der er to etablerede, og dem er der ikke mange af i Danmark, og så er der nogle nye på vej, siger Lone Thybo Mouritsen, der er medarrangør af Nordic Seaweed Conference i Grenaa.

Et stort marked for tang

Blandt andet kan tang sikre et bedre havmiljø, men det kan også give flere arbejdspladser, fordi tang i stigende grad er blevet en kommerciel succes.

Læs også Kulturår skudt i gang i Norddjurs: Vi kan noget med tang

- Der er et enormt potentiale for tang. Først og fremmest som et produkt til fødevareindustrien og også det at markedsføre fødevarer med tang, og det gør de en hel del for her i Grenaa, siger Marie Magnusson, der er forsker fra Waikato Universitet på New Zealand.

Et marked, der ifølge Aarhus Universitet, har en markedsværdi på mellem 7-8 milliarder amerikanske dollars, og det er ikke gået de håbefulde iværksætteres næser forbi.

- Tang er en meget forskelligartet fødevare, der kan bruges på mange måder i køkkenet, så vi håber selvfølgelig, at danskerne vil tage vel imod det her, siger Lasse Nielsen, medstifter af havbund.dk.

Lasse og Tore fra Ebeltoft står bag virksomheden havbund.dk.

Europa står kun for under en procent af det samlede verdensmarked, der producerer mere end 30 millioner tons tang om året. Selvom det på verdensplan ikke er meget, så er den europæiske produktion af tang ifølge Aarhus Universitet 14-doblet de seneste ti år.

- Hvis vi gik i gang i Asien, var der allerede et relativt stort marked, som allerede er mættet, men i Europa har vi et fuldstændig nyt marked, som på ingen måde er mættet endnu, så potentialet langt større her og også i Danmark med vores store kystarealer, siger Lasse Nielsen.

Danmark importerer årligt for 30 millioner kroner tang.