Samlede tonsvis af skrald

Østjylland var gode til at samle skrald søndag

Danmarks Naturfredningsforening lagde navn til en landsdækkende skraldeindsamlingsdag søndag.

Og det var en dag, der for østjydernes vedkommende forløb med solskin og masser af indsamlet skrald.

Alle tallene er langt fra gjort op endnu, men status mandag formiddag viser, at østjyderne har været aldeles flittige.

I de østjyske kommuner lagt sammen deltog 14.371 børn i indsamlingen fordelt på 111 arrangementer, oplyser Danmarks Naturfredningsforening til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Og indtil videre er det opgjort, at de har samlet 9.065 kilo skrald ind - men det skal understreges, at det er den foreløbige opgørelse, og at tallet ventes at stige.

Der er også indtil videre optalt 2677 dåser med pant samt 5.443 dåser uden pant.