Salmesang fortid i gymnasiet
Salmer er røget helt ud af undervisningsplanerne
Når 18-årige Tobias Priesholm Gårdhus fra 2.f på Favrskov Gymnasium i Midtjylland kan synge med på salmerne rundt om juletræet, er det ikke hans nuværende dansklærer, han kan takke for det. I gymnasiet har han nemlig endnu aldrig gennemgået en eneste salme. Det skriver Kristeligt Dagblad.
- Det tætteste har nok været et forløb om folkeviser eller om romantikken, hvor vi snakkede om typiske salmedigtere. Men vi har aldrig analyseret eller gennemgået en eneste salme, siger den 18-årige elev.
Og det er ikke sikkert, han kommer til at støde på en salme i sin gymnasietid. For netop som han begyndte i gymnasiet, i sommeren 2010, blev salmer slettet fra listen over obligatoriske genrer i danskundervisningen.
Hensyn til muslimske elever
I weekenden vakte det opsigt, at Morgenavisen Jyllands-Posten kunne berette om to folkeskoler, Møllevangsskolen i Aarhus og Klostervængets Skole i København, hvor man af hensyn til muslimske elever udelader de mest forkyndende vers, når man synger julesalmer.
Men hidtil har det undgået offentlighedens opmærksomhed, at Undervisningsministeriet har slettet salmerne som en genre, alle gymnasieelever skal beskæftige sig med i dansk. Ifølge Tina Nedergaard (V), som var undervisningsminister i 2010, fjernede man salmer som led i en forenkling og lempelse af kravene.
- At man så ikke valgte at fjerne folkeeventyr, folkeviser og sagaer i samme omgang, skyldtes, at man vurderede, at sandsynligheden var mindre for, at der bliver undervist i dem, hvis ikke de stod eksplicit nævnt, siger hun og tilføjer, at hvis det stod det til hende i dag, ville hun ikke skrive salmer på igen. Derimod ville hun også have fjernet de andre genrer:
- Jeg har fulgt en linje, hvor jeg ønskede, at der skulle være færre, men klarere mål, og derfor mener jeg, der skal nævnes mindst muligt. At det ikke står der, er ikke ensbetydende med, at det ikke er vigtigt. Jeg mener, vi bør have tillid til underviserne, som, jeg tror, er i udmærket stand til at se, at de skal undervise i kristen kultur.
Udeladelse katastrofal
Hans Edvard Nørregaard-Nielsen, kunsthistoriker, forfatter og direktør for Ny Carlsbergfondet, har siden sin barndom haft et særligt forhold til salmer. Han kalder udeladelsen af salmer for katastrofal:
- Man tager noget, der er så fuldstændig sammenvævet med dansk kultur og dansk tradition, som salmer er, og fjerner det fra de unges bevidsthed. Det kan kun betyde, at man gør dem endnu mere indskrænkede i deres viden om væsentlige danske ting, siger han.
Undervisningsministeriets fagkonsulent for dansk i gymnasiet, Susan Mose, erkender, at der nu er mulighed for at blive student, uden at dansklæreren nogensinde har undervist i en salmetekst. Men hun peger på, at Undervisningsministeriets kanonliste for dansk har gjort Grundtvigs forfatterskab til pligtstof i både folkeskolen og gymnasiet, og at den anbefaler Kingo og Brorson til gymnasiets danskundervisning. For især de to sidste er det svært at komme uden om salmerne.
- I praksis indgår salmerne stadig i danskfaget, viser vores undersøgelser. Jeg vil tro, at i hvert fald 90 procent af de elever, der går til studentereksamen, har haft salmer i dansk, siger Susan Mose, som tilføjer, at salmer stadig er pligtstof i dansk på hf.
I folkeskolen indgår salmer i læreplanerne som noget, dansk-lærerne kan, men ikke skal undervise i. Der refereres dog direkte til salmer som indhold i kristendomskundskab og musik.