Sætter produktionen på vågeblus

Møbelkoncernen Tvilum i Fårvang oplever et fald i tilgangen af nye ordrer

Det er en nedgang i produktionen af såkaldte saml-selv-plademøbler, der tvinger Tvilum til at indføre arbejdsfordeling. Det oplyser Midtjyllands Avis.

Der bliver indført arbejdsfordeling på fabrikken i Silkeborg og den ene af Tvilums to fabrikker i Fårvang. I alt bliver 300 medarbejdere sendt på fordeling med start fra uge 8 og nogle uger frem.

Tvilums produktionsdirektør, Jens Gammelby, forklarer, at det er meget normalt, at der forekommer en nedgang i aktivitetsniveauet på denne tid af året.