Så meget blev der indsamlet

Kræftens bekæmpelse var søndag på gaden for at samle ind

Søndag var indsamlerne fra Kræftens Bekæmpelse på gaden med indsamlingsbøtter til landsindsamlingen.

Det samlede beløb på landsplan landede på 34,6 millioner kroner fra husstandsindsamlingen, mens 2,3 millioner kroner kom fra erhvervslivet og 0.9 millioner kroner fra MobilePay og Swipp. Derudover forventer Kræftens Bekæmpelse, at det samlede beløb stiger med omkring 1 million kroner, når beløbene fra indsamlingsbøtterne i butikker og girobetalinger er talt op.

I Skanderborg samlede indsamlerne 155.911 kroner ind, mens der i Odder røg 125.029 kroner i i indsamlingsbøtterne.

Hadsten stod for 84.716 kroner, mens Randers bidrog med 227.358 kroner.

I Aarhus blev der indsamlet 1.282.050 kroner, mens borgerne på Samsø afleverede 43.332 kroner.

Horsens blev noteret for 271.711 kroner, Hinnerup for 97.380 og Ebeltoft 97.000 kroner, mens indsamlerne i Grenaa samlede 115.383 kroner ind.

Samlet set blev der indsamlet 7.222.967 i hele Region Midtjylland via indsamlingsbøtterne under landsindsamlingen, og det er cirka 500.000 mindre end i 2014.

- Vi er simpelthen så glade. Vi har nået et rigtig flot resultat, og vores indsamlere er blevet mødt med åbne arme over hele landet. Den meget store opbakning er med til at styrke kampen mod kræft, og det er en varm håndsrækning til alle kræftramte og pårørende i Danmark. Uden den enorme støtte fra befolkningen ville vi ikke kunne bane vejen for, at færre får kræft, og at flere overlever og får et godt liv efter sygdommen, siger Leif Vestergaard Pedersen, der er administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, i en pressemeddelelse.