Så er der kapsejlads!

Kampen om Det Gyldne Bækken trækker tusindvis af studerende til

03:22

1 af 2

Normalt er de studerende på Aarhus Universitet oftest at finde i undervisningslokalerne eller på læsesalen. Men ikke i dag.

Lige siden natten til fredag har studerende og andre interesserede gjort klar til årets helt store festlige begivenhed - nemlig den årlige kapsejlads i Universitetsparken.

Mellem 20-25.000 forventes at møde op i løbet af dagen for at følge kampen om "Det Gyldne Bækken".

- Det er en ølstafet. Man er fem mand på hvert hold, der ror over søen, kommer op på den modsatte side, bunder en øl og drejer rundt ti gange om flasken hopper ned i sin båd igen og ror tilbage, hvor man så skifter med næste mand, forklarer en af arrangørerne af kapsejladsen, Gideon Strange, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Den første kapsejlads blev afholdt i 1991 og blev arrangeret af medicinerne og de tandlægestuderende. Siden har medicinstudiet vundet langt de fleste år, men sidste år løb statskundskab med sejren.

Den tilbagevendende ølstafet er så en begivenhed, at man sågar kan oddse på, hvem der vinder.

- Det er den bedste dag på universitetet efter min mening, lyder det fra Gideon Strange.

Programmet for dagen, kan du se her:

Kl. 09.00 Underholdning ved Studenterradioen

Kl. 12.00 Nøgenløb

Kl. 13.00 Velkomst ved Arrangørerne

Kl. 13.10 Åbningstale ved Rektor Brian Bech Nielsen og Borgmester Jacob Bundsgaard

Kl. 13.25 Introduktion af konferenciers

Kl. 13.40 Nationalsang

Kl. 13.45 Introer til 1. heat

Kl. 14.30 1. heat

Kl. 14.45 Pause

Kl. 15.00 Introer til 2. heat

Kl. 15.30 2. heat

Kl. 15.45 Pause

Kl. 15.55 Introer til 3. heat

Kl. 16.20 3. heat

Kl. 16.30 Musik på søen

Kl. 17.00 Ølbunding om banevalg til finalen

Kl. 17.05 Finale

Kl. 17.20 Kåring af vinderne og overrækkelse af Det Gyldne Bækken

Hør Gideon Strange fortælle mere om kapsejladsen i videoen øverst på siden.