Så er der guitar!

Lørdag aften står i rockens tegn i Skanderborg, hvor danske topnavne lige nu varmer op til det absolutte koncertbrag.

Titusindvis af festivalgæster har allerede taget opstilling foran Bøgescenen i Skanderborg.

Århusianske Carpark North er netop gået på scenen, hvor de giver et veloplagt publikum en smagsprøve på kommende numre, ligesom der er hits af lidt ældre årgang på playlisten.

Der er dømt rock i Bøgeskoven i aften.

Carpark North bliver efterfulgt af et andet dansk rockband med en stor fanskare, nemlig Kashmir.

De får æren af at varme publikum endnu mere op og ikke mindst holde dem varme for aftenens absolutte hovednavn.

Amerikaneren Lenny Kravitz går på scenen kort før midnat og sætter med garanti et ordentligt rockbrag af et punktum for lørdagen på Skanderborg festivalen.