Rygetrængende tyve på spil
Kronjyske rygere skal passe ekstra godt på cigaretterne i disse dage
I løbet af i går lykkedes det ukendte gerningsmænd at stikke af med cigaretter efter indbrud i både private boliger og en enkelt forretning.
I løbet af aftenen brød en eller flere tyve et vindue op i en forretning på Helstedvej, hvorefter de stjal to kartoner cigaretter.
Tidligere på aftenen blev der brudt et vindue op i en villa på Askelien, hvorefter det meste af huset blev gennemrodet.
Tilsyneladende gik gerningsmændene hverken efter smykker eller dyr elektronik. I stedet blev der ifølge Østjyllands Politi stjålet en enkelt karton cigaretter.
Også fra bolig i Meisnersgade i Randers er der ifølge politiet stjålet cigaretter. Her forsvandt indbrudstyvene bl.a. også med en bordlampe.