Russer overhældt med benzin
Tre anholdt efter voldsomt opgør
En cirka 50-årig russisk mand er livsfare, efter at han søndag eftermiddag blev overhældt med benzin og stukket i brand, oplyser politiet, der behandler sagen som drabsforsøg.
Politiet fik i første omgang en melding om en færdselsuheld på Peter Fabers Vej 17 i det vestlige Aarhus, hvor en bil skulle været brudt i brand.
- Da vi når frem ligger der en forbrændt person foran bilen, siger vagtchef Bo Christensen fra Aarhus Politiet.
- Der har tilsyneladende været et par grupperinger, som har været oppe at slås, siger vagtchefen, der oplyser, at man ikke har fundet køller eller andre våben i området.
Den forbrændte mand blev bragt til Skejby Sygehus, hvorfra han blev fløjet til Rigshospitalets Traumecenter.
Tre russiske mænd er anholdt i sagen, men endnu ikke afhørt.