Rumæner stjal 15 polotrøjer
En 38-årig mand, som muligvis har haft lidt for lange fingre, bliver fremstillet i retten i Randers i dag
En 38-årig mand fra Rumænien har med en uidentificeret medgerningsmand forsøgt at stjæle 5 stk. Gant polotrøjer til en samlet værdi af 2.500 kroner fra forretningen Christensen i Brødregade i Randers.
Østjyllands Politi oplyser til TV 2 | ØSTJYLLAND, at de endnu ikke ved noget om den medgerningsmanden.
Den rumænske mand er yderligere sigtet for et butikstyveri fra samme forretning d. 2. maj, hvor der blev stjålet for 12.000 kroner og fra forretningens anden afdeling i Aalborg d. 6. maj, hvor der blev stjålet 10 stk. polotrøjer og trøjer. I alle tilfælde var han sammen med den samme medgerningsmand.
Brugte russerpose
Ved butikstyveriet i går, tirsdag, blev der benyttet en såkaldt russerpose, en pose, der er foret med alu-folie, så tyverialarmerne ikke opfanger alarmen og sætter igang.
I alle tilfælde har der været videoovervågning. Derfor blev manden også hurtigt genkendt og taget på fersk gerning. Det skete i går, mens han var ved at putte en trøje i tasken. Politiet blev tilkaldt, og manden anholdt.
Manden bliver nu sigtet for alle tre forhold, hvor han med stor sandsynlighed vil få en straksdom. Det betyder, at han hurtigst muligt kommer til at afsone og derefter formentlig vil blive udvist.
Manden blev varetægtsfængslet frem 27. maj.