Røverisk overfald mod ung kvinde

En 28-årig kvinde blev i aftes udsat for et røveri, kort efter hun havde hævet 200 kroner i en automat.

To unge mænd i 15-16-års alderen er efterlyst af Odder Politi, efter de i aftes ved 19-tiden begik et røveri mod en 28-årig kvinde fra Ebeltoft.

Kort efter at kvinden havde hævet 200 kroner i en hæveautomat, blev hun overfaldet af de to mænd, som truede hende til at udlevere pengene.

Kvinden fik et godt signalement af drengene:

Den ene betegnes som 15-16 år gammel, slank af bygning med kort og sort hår. Han er mørklødet, med velplejede og behårede hænder. Han var iført en lang sort dynejakke, grønne hiphop-bukser samt hvide joggingsko. På sin højre arm bar han et stort stålur.

Den anden mand betegens som 15-16 år, bred og buttet med mørkebrunt halvlangt hår. Han er også mørklødet, og bar ved overfaldet en lang sort dynejakke, blå bukser og sorte sportssko. Desuden bar manden en smal guldring på sin højre hånds ringefinger. Odder Politi kan kontaktes på telefon 86 56 14 48.