Røveri i Pindstrup
Søndag aften truede en maskeret mand sig til penge og cigaretter i Dagli'Brugsen i Pindstrup ved Ryomgård.
19. jan 2009, kl. 08:12
Mere end 30 dage gammel
Omkring klokken 20.45 kom manden ind i supermarkedet med en dolk. Med den truede han ekspedienten til at udlevere penge fra kassen. På vej ud nåede røveren desuden at tage nogle cigaretter med sig.
Umiddelbart mener politiet, at manden var alene om røveriet, men noget tyder på, at han har haft en medgerningsmand. Umiddelbart før røveriet så et et vidne i området således to mænd på en knallert ved det nærliggende forsamlingshus. Den ene mand blev sat af knallerten og gik i retning mod Dagli'Brugsen.