Røver ville med toget
17-årig pistolrøver blev genkendt af politiet
En 17-årig dreng fra Aarhus fik omtrent en time på fri fod efter at han tirsdag formiddag 11.01 begik røveri mod discountkæden Kiwi's købmandsforretning i Hornslet.
Klokken 11.01 truede den yngre mand sig til et kontant pengebeløb i Kiwiforretningen. Der blev udsendt et signalement, der fortalte, at gerningsmanden var iklædt en blå kedeldragt, et partisanklæde og sorte støvler.
Klokken 12.00 fik en politipatrulje så øje på en ung mand, der langt hen ad vejen passede på beskrivelsen. Han sad og ventede på toget ind til Aarhus. Under samtalen med betjenene præsenterede den 17-årige det savnede pengebeløb og erkendte, at det var ham, der havde begået røveriet.
Den unge mand sidder nu til afhøring på Aarhus Politigård.