Røver truede med køkkenkniv

Politiet efterlyser gerningsmand

Foto: Colourbox

Sent mandag aften røvede en ukendt gerningsmand en forretning på Skanderborgvej i Viby ved Aarhus.

Gerningsmanden truede personalet med en stor køkkenkniv, som udleverede et kontantbeløb til ham, inden han stak af fra stedet.

Politiet vil gerne høre fra personer, der kan have set gerningsmanden i forbindelse med røveriet, som blev begået søndag klokken 22.07, eller har oplysninger i sagen.

Gerningsmanden beskrives som udlænding, muligvis somalier, 170 til 175 centimer høj, muligvis kraftig af bygning eller iført flere lag tøj. Han talte dansk, og han var iført en grå hættetrøje, som var trukket op over hovedet.

Han havde mørke joggingbukser på og bar mørke sko med hvid sålkant og muligt røde snørebånd.

Derudover var han i besiddelse af en stor køkkenkniv.

Oplysninger i sagen kan gives til Østjyllands Politi på telefonnummer 114.