Rolig nat efter kapsejlads

Kapsejladsen taget i betragtning er Østjyllands Politi helt tilfredse med natten til lørdag, hvor kun enkelt mand blev anholdt

Natten mellem fredag lørdag bød kun på en enkelt anholdelse i forbindelse med en voldsepisode på Åboulevarden.

Fredag var omkring 25.000 samlet i Universitetsparken, til dette års kapsejlads, men det har ikke givet politiet mere en travlt end ellers.

- Tager man i betragtning, at der havde været kapsejlads og mange var ude at feste, så jeg synes godt, at man kan kalde det en helt ok nat, siger vagtchef Jes Frederiksen til TV 2| Østjylland.

Den anholdte er en 20-årig, der blev tilbageholdt af dørmændene til et af diskotekerne på Åboulevarden, efter han på dansegulvet havde tildelt en 19-årig mand cirka 10 slag i ansigtet med flad hån og efterfølgende bidt ham i pegefingeren. Han blev anholdt af politiet og sigtet for episoden.

- Manden er udlænding, og han havde som sådan ingen forbindelse til kapsejladsen, siger Jes Frederiksen.

Efter afhøring lørdag formiddag er han blevet løsladt.