Ring efter en bogbus
Bussen rykker ud til hverdag og fest
"Book en bogbus" er et nyt fleksibelt tilbud til institutioner eller grupper for både børn og voksne.
- Det er et nyt tilbud fra Randers Bibliotek, der øger tilgængeligheden, så alle borgere får adgang til bibliotekstilbuddet, siger bibliotekar Jørgen Ledet. Bogbussens store force er, at den hurtigt kan rykke ud og pakkes lige til det formål og den aktivitet den skal bruges til.
Ordningen går ud på, at interesserede kontakter biblioteket og aftaler, hvornår bogbussen skal komme. Det kan f.eks være dagplejere, børnehaver, skoler, skoleklasser, borgerforeninger, efterlønnere, eller pensionistforeninger, der booker en bussen.
Men det kan også være en by, der har byfest en weekend, og som bestemmer sig for at få besøg af bogbusssen.