René Skau kan miste sin plads

S mister et enkelt mandat i Østjylland

Socialdemokraterne står til at miste et enkelt mandat i Østjylland.

Resultatet giver dog uden tvivl valg til den nu forhenværende Aarhusborgmester Nicolai Wammen - formentligt sammen med de nuværende folketingsmedlemmer Henrik Dam Kristensen, Kirsten Brosbøl, Leif Lahn Jensen og Torben Hansen.

Spørgsmålet er så, om det sidste mandat går til enten René Skau Björnsson, der blev valgt sidst, eller til Maja Panduro, der kom ind i perioden som Svend Aukens afløser.

Maja Panduro er opstillet i Randers og har muligvis forbedret sin chancer, fordi Socialdemokraterne fik et nogenlunde valg i de to Randers-kredse.