Regn og torden på vej til Østjylland

Husk gummistøvler og paraply, hvis du skal udenfor din hoveddør senere i dag. Massivt regnskyl er på vej.

Ifølge TV 2 Vejret rammer det kraftige regnskyl Østjylland i løbet af eftermiddagen, mandag.

Regnen fortsætter resten af dagen og bliver sandsynligvis ledsaget af torden.

- Der går ikke længe, inden skyerne nærmere sig fra sydvest. Eftermiddagsvejret er en ordentlig omgang regn. Det kan blive til mellem 10 og 20 millimeter. Lokalt endda måske endnu mere, fortæller meteorlog ved TV 2 Vejret Andreas Brusgaard Nyholm til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Det er et lille hidsigt lavtryk, der udvikler sig usædvanligt kraftigt for årstiden, som er på vej mod os med kraftig regn - og senere også meget blæsende vejr.

Regnvejret når frem til Sydvestjylland allerede omkring middagstid og breder sig herfra mod nordøst til hele landet.

<a href="/files/video/2010/august/vejret_23_8_2010_middag.wmv" target="_blank">Se aktuel vejrudsigt fra Østjylland (mandag middag)</a>