Raser over hoppepude-støj
Legende børn får naboer op i det røde felt
Noget så uskyldigt som en hoppepude er årsag til en bitte strid mellem en campingplads og dens nærmeste naboer.
To naboer til Auning Camping på Norddjurs har klaget over, at støjen fra de legende børn er for høj.
- Det er både råd og skrig fra børnene, men det er ikke mindst den monotone lyd, når børnene hopper. Den er særlig generende, siger en af naboerne, Hans Ulrik Jensen, til Lokalavisen Norddjurs.
Skuffet campingplads-ejer
Natur og Miljø i Norddjurs Kommune har nu indskærpet over for campingpladsen, at der ikke må være støjgener fra hoppepuden i bestemte tidsrum.
Henvendelsen fra kommunen skuffer ejeren af campingpladsen, Bjarne Nielsen. Han har nu skrevet til borgmester Jan Petersen (S) og flere andre byrådspolitikere.
- Enten sørger I for, at denne chikane af turismeudviklingen på Djurslands perle stopper omgående, ellers kan I som tidligere meddelt lave matriklen om til byzone, så kan vi lave det om til et ældrecenter!, skriver han ifølge Lokalavisen Norddjurs.