Randers vil have rute fra Grenaa
Fælles erklæring fra ansatte og arbejdsgivere
Både arbejdsgiver- og lønmodtager-organisationer i Randers mener, at den nye fragtrute over Kattegat skal gå fra Grenå Til Hundested.
I en fælles erklæring fra formanden for LO i Randers, Ejvind Clemmensen og formanden for Dansk Industri i Randers-Norddjurs, Søren Fischer hedder det:
"Århus skal ikke nødvendigvis altid have alting. Etablering af en fragtrute fra Grenå til Hundested vil gøre det meget mere attraktivt at placere erhvervsvirksomheder i Grenå og på Djursland. Den vil ikke blot få ikke betydning for havnedriften i Grenå, men vil også kunne bidrage til væksten på Djursland, i Randers og i Århus".
"Vi er overbevist om, at en rute mellem Grenå og Hundested også vil kunne yde stor gavn ud over nærområdet. Djursland er jo et veritabelt "kornkammer" for erhvervslivet i både Århus og Randers, og en ny rute vil bidrage til at skabe flere, nye arbejdspladser både helt lokalt og i naboområderne", siger de to formænd.