Randers-træner: Vi skulle have gjort arbejdet færdigt
Randers FC-træner Ove Christensen er skuffet over sit hold, der tabte to point i overtiden mod Silkeborg. Se interview her.
Inden kampen mod Silkeborg fortalte Randers-træner Ove Christensen, at han havde stor respekt for modstanderens trup, som han anser for at være stærk.
Alligevel var han skuffet over at måtte drage fra Silkeborg med kun et enkelt point, da hjemmeholdet udlignede til 1-1 langt inde i kampens tillægstid.
- Vi glemmer at lave vores arbejde færdig. Vi har et pænt overtag, og vi har momentum, da vi kommer foran 1-0. Derefter bliver det ustruktureret og nervøst resten af kampen, siger Ove Christensen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
- En kamp, som vi fører 1-0 til langt ind i overtiden, den vil vi gerne gøre færdig. Vi er skuffede over, at vi ikke står med tre point.