Randers slog Aarhus

Randers HK uddelte igen klø i kvindernes håndboldliga

Randers-tilskuerne havde en rigtig god eftermiddag i Aarhus...

Hjemmeholdets fans delte dog ikke helt gæsternes begejstring...

1 af 2

Lørdag var det SK Aarhus' tur til at blive rundbarberet af de sejrrige Randers-kvinder.

Lokalopgøret i Aarhus endte med en sikker kronjysk ude sejr på 34-20.

Randers HK sad på opgøret fra første fløjt og kom hurtigt foran med 6-0. Derefter var al spænding om det endelige udfald reelt forsvundet.

I løbet af kampen udbyggede kronjyderne altså føringen til hele 14 mål.

Randers HKs Camilla Dalby og Sk Aarhus' Susann Müller blev topscorer med hver seks mål.

Med lørdagens sejr fastholder Randers sin førerposition i ligaen. Til gengæld betyder resultatet, at SK Aarhus mister chancen for at kvalificere sig til slutspillet.

SK Aarhus-Randers HK 20-34 (8-23)

SK Aarhus: Susann Müller 6, Lene Bendixen 3 (1), Gitte Brøgger Led 2, Sofie Bloch-Sørensen 2, Mette Lindberg 2, Thilde Mathiasen 2, Marta Tomac 2 (1), Stine Frandsen 1

Randers HK: Camilla Dalby 6 (2), Gitte Andersen 5, Berit Kristensen 4, Mie Augustesen 4, Gitte Aaen 3, Nina Wörz 3, Katrine Fruelund 3, Anna-Sophie Okkels 3 (1), Sofie Strangholt 2 (1), Mette Melgaard 1

Udvisninger: SK Aarhus 1, Randers HK 2