Randers lun på OB-anfører
OB-veteran et varmt emne i Randers FC
10. dec 2011, kl. 13:10
Mere end 30 dage gammel
Fodboldklubben Randers FC jagter i øjeblikket den 34-årige OB-spiller Chris Sørensen.
Ifølge Randers Amtsavis arbejder klubben i øjeblikket på at hente ham til positionen som venstre back.
Chris Sørensens kontrakt med OB udløber først til sommer, men kronjyderne skulle angiveligt være interesserede i at hente ham allerede i det kommende transfervindue.
Chris Sørensen har tidligere spillet i Randers Freja, som er en af de seks klubber, der har skabt fusionsklubben Randers FC.
Den 34-årige veteran er i øjeblikket ved at bygge hus i netop Randers, og fra sin tid i OB kender han i forvejen kronjydernes cheftræner, Michael Hemmingsen.