Randers HK i storform
Knusende sejre i spansk træningsturnering
22. aug 2011, kl. 10:53
Mere end 30 dage gammel
Håndboldkvinderne fra Randers HK er tilsyneladende i storform inden starten på den nye sæson.
I hvert fald uddelte kronjyderne regulære klø, da de i weekenden spillede to kampe mod spanske ligahold i træningsturneringen "Copa de Alicante".
I første omgang lykkedes det Camilla Dalby og co. at besejre Elche Mustang med hele 32-17.
I finalen gennempryglede Randers HK det lokale hold Mar Alicante med næsten tilsvarende cifre, 33-18.
Randers indleder den nye sæson, når de 3. september besøger Aalborg DH i Gigantium i Aalborg.