Randers HH henter Fisker

Randers Herre Håndbold har været på rov i Skovbakken, hvor klubben henter Søren Fisker

Foto: Finn Lassen

Randers HH har sikret sig den 197 centimeter høje Søren Fisker, som i den netop afsluttede sæson nettede 80 gange for Skovbakken, oplyser klubben i en pressemeddelelse.

- Søren Fisker er en spændende spiller, der er født ind i håndbold med hele familien og derfor er klar over, hvad der kræves for at komme til tops, siger Peter Hansen, der er sportschef i Randers HH

Søren Fisker har spillet i Skovbakken det meste af sin karriere kun afbrudt af enkelte små afstikkere.

Se: Enggaard bliver i Randers HH

- Med Sørens størrelse får vi en spiller, der både er godt skydende, eksplosiv og fremmest en tovejsspiller, som jeg forventer mig meget af, når han først bliver spillet ind i truppen, siger Peter Hansen.

Randers HH var tæt på at rykke op i Boxer Herreligaen i denne sæson, men holdet blev slået af Skanderborg Håndborg, hvorfor klubben må tage et år mere i landets næstbedste række.

24-årige Søren Fisker ser frem til at trække Randers-trøjen over hovedet.

- Jeg ser frem til at spille for Randers HH, fordi jeg har hørt rigtig godt om klubbens træningsmiljø og sportslige setup. Det er også blevet bekræftet inde på banen, hvor holdet leverede rigtig gode resultater i sidste sæson, som bliver en stor udfordring for os at leve op til, siger Søren Fisker