Randers fejlede mod FCV

Randers FC havde alle muligheder for at spille sig tættere på bronzemedaljerne i Superligaen, men klubben evnede ikke at slå FC Vestsjælland

Lørdag aften tog Randers FC på hjemmebane imod FC Vestsjælland, der er placeret noget så eftertrykkeligt under nedrykningsstregen.

Umiddelbart en kamp, hvor Randers FC skulle have alle tre point, men det lykkedes ikke.

Kronjyderne kom bagud allerede efter knap et kvarters spil, da Rasmus Festersen fik scoret for FC Vestsjælland.

Der gik dog kun 20 minutter inden Mikael Ishak bragte balance i regnskabet med sit mål til 1-1.

Anden halvleg var rig på muligheder, men ingen af holdene fik bolden i mål, og derfor sluttede det 1-1.

Med resultatet har Randers FC på andenpladsen to point ned til Brøndby og FC Nordsjælland, der jagter medaljer. De to sjællandske hold har dog fordel af at have en kamp i hånden, og kan altså begge overhale Randers FC inden weekenden er omme.