Randers FC-spiller til Horsens
Randers-backen Søren Jensen fortsætter i AC Horsens, når hans aftale med kronjyderne udløber til sommer
Den 26-årige forsvarsspiller kom til Randers forud for kronjydernes fantastiske forår for et år siden. Et forår, hvor klubben sensationelt kæmpede sig fra fra en nedrykning, der nærmest så ud til at være en realitet på forånd.
Nu er det dog en kendsgerning, at Søren Jensen forlader Randers, når hans aftale udløber til sommer.
Den 26-årige venstreback har i stedet lavet en aftale med Superliga-rivalerne fra Horsens.
Ville have set Søren Jensen an
Randers-direktør Jacob Nielsen siger i en pressemeddelelse, at klubben ville have set Søren Jensen an i foråret med henblik på en mulig forlængelse, men at han har fuld forståelse for, at han har kigget til anden side.
Selv forsikrer Søren Jensen, at han stadig har fuld fokus på kampene i den lyseblå Randers-trøje, indtil den til sommer bliver skiftet ud med den gule Horsens-dragt.
- Jeg har fået et tilbud, som jeg havde svært ved at takke nej til. Men jeg kan selvfølgelig stå inde for, at jeg i den resterende del af sæsonen placerer hele min professionelle indstilling hos Randers FC, siger Søren Jensen til randersfc.dk.