Randers FC henter tysk back efter lynvisit i Brøndby

Tyskeren Björn Kopplin skal efter et mislykket ophold i Brøndby optræde for Randers FC efter nytår

Björn Kopplin krydser broen efter nytår for at spille i Randers FC. Foto: Liselotte Sabroe - Ritzau Scanpix

Det bliver en meget kort karriere, som fodboldspilleren Björn Kopplin får i Brøndby. 

DM-sølvvinderne meddeler, at klubben fra årsskiftet har solgt backen til Randers FC. 

Randers FC's Saba Lobjanidze i Superliga-kampen mellem Randers FC og Sønderjyske. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Brøndby hentede i sommer Björn Kopplin i Hobro på en fri transfer og en kontrakt af to års varighed, men han har kun opnået fire kampe for træner Alexander Zornigers hold. 

Læs også Randers-træner gør halvvejsstatus: Vi fortjener flere point

- Björn har ønsket spilletid, og da Randers FC har været særdeles interesseret i at få ham tilknyttet, så har vi accepteret, at Björn skifter på en transfer til vinter, også selv om det blev et kortere ophold, end nogen af os havde forventet, siger sportsdirektør Troels Bech til Brøndbys hjemmeside.