Randers FC har talenterne med i Luxembourg
Randers FC spiller torsdag aften returkamp mod F91 Dudelange i Europa League. Men reelt er kronjyderne allerede videre i turneringen.
Randers FC spillede sig reelt videre i Europa League-kvalifikationen, da holdet i sidste uge spillede første kamp mod Dudelange.
Opgøret på Essex Park Randers blev vundet med tenniscifrene 6-1. Derfor burde returopgøret i Luxembourg i aften være en form sag.
Kronjyderne vælger da også at satse på et par unge drenge, som tager med på turen. Således er både Nicolai Brock-Madsen og Mathias Bersang Sørensen med i truppen, ligesom Rune Hastrup er det. Det skriver bold.dk.
Jonas Damborg og Tidiane Sane er til gengæld ude med skader. Mikkel Beckmann er heller ikke med. Klubben har valgt at give ham to ugers sommerferie, efter at han er kommet hjem fra fodbold-VM i Sydafrika.
Kampen mellem Randers FC og F91 Dudelange begynder kl. 18.30. Du kan holde dig orienteret om udfaldet i aftenens udsendelser på TV 2 | ØSTJYLLAND og her på tv2oj.dk.