Randers FC forlænger ikke
Issah Ahmed og Ricki Olsen er ikke længere med på holdet
29. nov 2011, kl. 22:19
Mere end 30 dage gammel
Randers FC forlænger ikke kontrakterne med forsvarsspilleren Issah Ahmed og midtbanespilleren Ricki Olsen.
- Efter meget nøje overvejelser vælger vi ikke at forlænge aftalerne, når de udløber ved årets udgang. Det var en hård beslutning, og det er da også meget vemodigt, da der er tale om to spillere, der har været i klubben i lang tid, siger direktør Jacob Nielsen i en pressemeddelelse.
Ahmed har været i Randers i seks år, mens Ricki Olsen kom til klubben for tre og et halvt år siden.