Randers FC dropper fitness

Randers FC lukker deres offentlige fitnesscenter

Igennem lang tid har den brede offentlighed haft mulighed for at træne i fitness sammen med spillerne i Randers FC.

Fitnesscentret ved AutoC Park Randers var nemlig åbent for offentligheden - mod betaling naturligvis.

Det bliver der lavet om på nu, og centret vil for fremtiden kun huse klubbens superligahold samt øvrige hold tilknyttet Randers FC og dertilhørende sponsorer.

Ændringen sker fra den 31. maj, men hvis du har abonnement til centret udover den tid, får du selvfølgelig pengene refunderet.

Til gengæld tilbyder Randers FC Fitness en gratis måned med træning i Water & Wellness Fitness, der ligger tæt ved. Tilbuddet gælder alle aktive abonnenter i Randers FC Fitness, men det giver ikke adgang til svømme- og saunafaciliteter.