Randers Cimbria slog Svendborg
Tirsdag aften blev kaninerne fra Svendborg flået af Randers Cimbria i basketligaen.
19. nov 2008, kl. 07:25
Mere end 30 dage gammel
Efter en relativ tæt kamp kunne Randers Cimbria-spillerne tirsdag aften række armene i vejret. De havde nemlig spillet sig til endnu en sejr mod Svendborg Rabbits.
Kampen på Fyn endte 83-92 i kronjydernes favør. Topscorer for Randers blev David Smedley med 22 point.
Sejren sender Randers Cimbria op på en andenplads i basketligaen. Ligaen føres af århusianerne fra Bakken Bears.