Rambuktyve stjal designermøbler

To rambuktyve slap natten til mandag af sted med varer fra Lund Møbler i Odder til en værdi af mere 80.000 kroner.

Lidt efter klokken 23 søndag aften kørte to tyve ind gennem et stort udstillingsvindue hos Lund Møbler i Odder. Selv om politiet hurtigt var på stedet, slap tyvene alligevel af sted med designermøbler til en værdi af mere end 80.000 kroner.

En mand blev kort tid efter overhalet af en sort Opel Vectra Stationcar af modellen OPC ved Ørting syd for Odder. Politiet formoder, at det var de to tyve, der var i bilen, og man hører derfor meget gerne fra folk, der har set den eller i øvrigt ved noget om tyveriet.