Radikale vinder et mandat
Ifølge ny prognose vinder liste B et mandat
Prognosen er lavet af valgforsker og professor Søren Risbjerg Thomsen for altinget.dk, og viser at de radikale vinder et mandat og får to valgt i Østjyllands Storkreds. Morten Østergaard tager med garanti det første radikale mandat, men det er et meget åbent spørgsmål, hvem der snupper det andet radikale mandat.
Ifølge TV 2 | ØSTJYLLANDS valgekspert Rune Stubager stemmer normalt mange unge og studerende på det Radikale Venstre, og det kan derfor tale for, at det bliver en af de andre aarhusianske kandidater som eksempelvis Kåre Albrechtsen eller Liv Holm Holm Andersen der snupper mandatet.
Hvis mandatet tilfalder en af de andre østjyske radikale kandidater, kan det gå til 20-årige Jeppe Mikkelsen, der stiller op i Horsens kredsen.
Det var netop i Horsens, at Anders Samuelsen blev valgt for Ny Alliance i 2007. Han har dog skiftet kreds ved dette valg, og derfor er det ikke umuligt, at Jeppe Mikkelsen kan kapre nogle af de mange stemmer Anders Samuelsen fik i Horsens ved sidste valg. .