'Psykologen' Ólafur: Vi bliver sat på en prøve nu

02:47

Når man møder modgang, kommer det frem, hvad man er lavet af. Derfor bliver Randers FC-trænerens personlige egenskaber testet i holdets dårlige stime

De gode præstationer i sejren fra AC Horsens og fra den tætte pokalkvartfinale mod Brøndby syntes langt væk i tirsdagens opgør ude mod OB.

Trods en time med en mand i overtal formåede Randers FC ikke at få point med hjem fra Fyn, og dermed var den lange stime på 10 sejre uden en sejr pludseligt ikke længere så langt væk. 

Læs også OB slår Randers trods en time i undertal

Det fik spillerne også at vide af cheftræner Ólafur Kristjánsson.

- Jeg snakkede med større bogstaver i dag og efter kampen i går (i tirsdags, red.) end jeg har gjort tidligere. Vi bliver nødt til at se den alvor i øjnene og i stedet for kun at snakke om det, så at få gjort noget ved det.

Jeg ved ikke, om man skal være psykolog, men der er i hvert fald nogle tricks og fornuftige samtaler man kan bruge, både formelle og uformelle.

Ólafur Kristjánsson

Arbejdet som fodboldtræner drejer sig i høj grad også om at være mental coach for spillerne. Men især i en lang periode med dårlige resultater, gælder det om at samle spillerne.

- Når du har modgang, så er det klart, at du skal være støttende i det du laver, og forsøge at få hele holdet til at trække i den samme retning. Og jeg ved ikke om man skal være psykolog, men der er i hvert fald nogle tricks og fornuftige samtaler man kan bruge, både formelle og uformelle.

- Skal du så ind i dig selv og hive nogle personlige egenskaber ekstra meget frem i den her tid?

- Det tror jeg, man altid skal. Men når du møder modgang, så kommer det frem, hvad du er lavet af, og de karaktertræk, du har. Kan du tåle modgangen, eller bukker du under? Det er den prøve, vi bliver sat på nu. Vi skal finde ud af, om vi kan tåle det. Jeg siger ikke, at vi skal kunne lide det, men vi skal tage udfordringen op.

Kunne have kigget fremad med sejr over OB

Med de mange svingende præstationer og brændte chancer, er det nærliggende at stille spørgsmålstegn ved Randers FC-truppen, men spændingen i gruppen gør, at svaret må vente.

- Nu synes jeg, vi skal gøre denne her sæson færdig i stedet for at kigge alt for meget frem mod næste sæson. Det har jeg Gravgaard (Michael, administrerende direktør, red.) og Rasmus Bertelsen (chefscout, red.) til at gøre lige nu. Mit fokus ligger på kampen på søndag.

Et anderledes resultat i tirsdagens kamp mod OB kunne dog have ændret ved det. 

Læs også Test dig selv: Hvilken østjysk Superliga-træner er du?

- Der er ingen tvivl om, at hvis vi havde været dygtige nok til at hente en sejr i går, så havde jeg måske med det ene øje kunnet begynde at kigge frem mod næste sæson. Men sådan som stillingen er i puljen i øjeblikket, så bliver vi nødt til at have fokus på næste kamp.

Og næste kamp er atter mod OB. Denne gang spilles den på eget græs hjemme i Randers. Det sker på søndag klokken 13:00.

Herunder kan du se hele interviewet med Ólafur Kristjánsson. 

07:18 Luk video

 

00:53

Video: Her kommer øko-køerne (endelig) på græs!

Læs mere