Privathospitaler har kniv for struben

Behandlingsgarantien koster privathospitalerne dyrt. Eira i Skejby har på kort tid mistet 30 procent af sine operationer.

Patienterne strømmer ikke længere ind på privathosptitalerne. Ophævelsen af behandlings-garantien betyder nu, at flere af hospitalerne sandsynligvis må lukke.

Det er skidt for patienterne, mener direktør Bent Wulff Jakobsen fra Eira i Skejby.

- Jeg synes det er rimeligt at der bliver konkurreret på pris, men lige nu går det ud over patienterne, der oplever stigende ventetider på behandling.

Bent Wulff Jakobsen afviser at hospitalerne har været for grisk, og mener at det offentlige bør udnytte, at der på privathospitalerne er en overkapacitet.