Prisvindende blomster
Gartneri høster international pris i Kina
18. sep 2014, kl. 11:20
Mere end 30 dage gammel
Gartneriet Knud Jepsen A/S blev i går hædret i Kina for deres blomster. Det skete ved den årlige "International Grower of the Year" prisuddeling.
"Bronze Rose", som prisen hedder, fik gartneriet i Hinnerup for deres kalachoe blomster bedre kendt under navnet "brændende kærlighed".
Prisen blev begrundet med, at gartneriet har udviklet blomster med en lang holdbarhed og som er nemme at holde for forbrugeren.
- Det er en stor ære at modtage denne pris, og vi er meget stolte, fortæller direktør Frands Jepsen i en pressemeddelelse.
Knud Jepsen A/S eksportere til mere en 75 lande og har over 250 medarbejdere.