Prins giver den gas i Aarhus

Classic Race får igen deltagelse af prins Joachim

Tilmeldingerne til den anden udgave af Classic Race Aarhus, der køres den 13.-15. maj på gadebanen omkring Mindelunden i Aarhus tikker stille og roligt ind.

En af tilmeldingerne kommer fra Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, prinsen bliver nemlig atter at finde på startstregen, når årets Classic Race Aarhus om to måneder går løs.

Ligesom sidste år stiller han til start i sin Lotus Cortina fra 1965, og ligesom sidste år er han ikke med som fyld. Han kører for at vinde.

Sidste år så omkring 10.000 tilskuere prins Joachim give den gas i Aarhus.