Premiere på stor vagtcentral
Østjyllands Politi overtog kl. 10 alarmopkaldene fra halvdelen af landet
Tirsdag formiddag klokken 10 overtog alarmcentralen på Aarhus Politigård opgaven med at svare på alarmopkald fra halvdelen af Danmark.
Tidligere har der været syv alarmcentraler i landet, som delte opkaldene mellem sig. Nemlig i Århus, Næstved, Aalborg, Viborg, Esbjerg, Odense og Hillerød. Nu er opgaven overtaget af to større centraler: En i Aarhus og en i Slagelse.
Alarmcentralen i Aarhus går dermed fra at besvare omkring 200.000 opklad om året til at modtage i omegnen af en halv million opkald.
I den forbindelse er bemandingen udvidet til det dobbelte, så der nu er 40 ansatte til at tage telefonerne.
Centraliseringen er sket efter at en budgetanalyse hos politiet viste, at en sammenllægning skulle være mere rentabel.