Politistation skal ikke flyttes
Afventer at kommunen bygger nyt
27. dec 2011, kl. 08:05
Mere end 30 dage gammel
Politistationen i Skanderborg forbliver i Adelgade indtil videre.
Sydøstjyllands Politi opgiver de umiddelbare flytteplaner og har i stedet vist interesse for at flytte ind i det nye kommunale administrationscenter, som først ventes at stå færdigt i 2015, skriver Horsens Folkeblad
- Vi synes, at det er så attraktivt at fortsætte det tætte samspil, som vi allerede har med medarbejderne i kommunen, at vi er meget positive over for tanken om at flytte ind i det nye administrationscenter, siger politidirektør Lone Sehested til Horsens Folkeblad
Der er 30 ansatte ved lokalpolitiet i Skanderborg, og selv om de nuværende lokaler er for store, får de altså lov til at blive boende.