Politisk opgør under opsejling

TV 2 | ØSTJYLLAND erfarer, at flere partier forhandler om en ny konstitueringsaftale.

01:23

1 af 3

Et politisk opgør ser ud til at være på vej i Randers.

Ifølge TV2 | ØSTJYLLANDs oplysninger foregår der i øjeblikket forhandlinger om en ny konstitueringsaftale mellem Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti.

De tre partier vil angiveligt forsøge at overtage alle formandsposter i udvalgene.

Det betyder, at Beboerlisten, de Radikale, de Konservative og Velfærdslisten vil miste deres udvalgsformandsposter.

- Det er klart, at det her er selvfølgelig en pisseubehagelig situation at stå i, og vi er selvfølgelig rigtig kede af, at man forsøger at gøre det her. Vi synes jo, det er helt forrykt, siger Velfærdslistens Kasper Fuhr Christensen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Han er ikke i tvivl om, hvad der ligger bag planerne:

- Jeg mener jo, at det, man forsøger at lave her, er en politisk udrensning, som ligger i forlængelse af den skolelukningsdebat, vi har set, siger Kasper Fuhr Christensen.

I videoen øverst på siden kan du høre, hvad Kasper Fuhr Christensen mener om de formodede planer. Se mere om sagen i vores udsendelse klokken 19.30.