Politikere vil skærpe regler
Vil forbyde bestemt fyrværkeri
Sagen om farlige fyrværkeribatterier af typen New Orleans fra thansen får nu de østjyske folketingspolitikere til at handle.
De vil have skærpet reglerne på området efter at TV 2 | ØSTJYLLAND de seneste dage har foralt hvordan mere end 20 personer er kommet til skade ved batteriet.
Står det til folketingsmedlem og næstformand i Erhvervsudvalget Anne-Mette Winther Christiansen (V) vil hun fremover helt forbyde batteriet fra thansen.
- Det burde ikke være muligt at købe et batteri, der kan forvolde den slags skade, som er sket i år, siger hun til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Hun vil nu rette henvendelse til erhvervsministeren, der har ansvaret på fyrværkeriområdet.
Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti er MF og medlem af Erhvervsudvalget, og han vil også have strammere betingelser for fyrværkeri fremover.
- Jeg synes, vi skal have kigget på proceduren for hvordan tingene bliver godkendt, siger han.