Politikere skyder valgkamp i gang
Horsens Gymnasium er i morgen vært ved en paneldebat, der for alvor skal skyde valgkampen i gang
7. apr 2015, kl. 13:03
Mere end 30 dage gammel
Der kommer folketingsvalg i Danmark i 2015. Hvornår vides ikke, men det forventes, at der snart bliver udskrevet valg, og derfor er valgkampen så småt begyndt.
Onsdag tager man endnu et skridt mod valgkamp på Horsens Gymnasium, hvor der er paneldebat.
Her deltager folketingsmedlemmerne Liv Holm Andersen (R), Jens Joel (S), Ole Birk Olesen (LA) og Jakob Ellemann (V). Det oplyser Liv Holm Andersen.
Også Enhedslistens kandidat Anne Hegelund, Dansk Folkepartis Michael Nedersø og Det Konservative Folkepartis Samina Shah skal være med i debatten.
Politikerne skal ifølge Liv Holm Andersen debattere velfærd, uddannelsespolitik og integration.